Nyt studie kaster lys over forebyggelse af demens. Overlæge kalder det »rigtig imponerende«

Demens er en af største folkesygdomme på verdensplan. Sygdommen kan ikke helbredes, men et nyt amerikansk studie peger på, at simpel forebyggelse virker. Næsten 3.000 personer mellem 70 og 79 år har i studiet rapporteret deres daglige vaner gennem ti år. Resultaterne viser, at selv let motion som gang er forbundet med en betydelig lavere forekomst af Alzheimers sygdom, der er den mest udbredte form for demens. Studiet er endnu ikke fagfællebedømt eller publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, men er netop blevet præsenteret på den anerkendte Alzheimer’s Association International Conference 2025 i Philadelphia. Hos to førende danske forskere vækker studiet begejstring. »Det her er et rigtig imponerende studie. Det viser, at noget så simpelt som at gå også har stor effekt og kan nedsætte risikoen for demens,« siger Bente Klarlund, overlæge og forskningsleder på Rigshospitalet. Hjerneforsker og professor ved Københavns Universitet Troels W. Kjær siger, at resultaterne er »i god tråd« med tidligere forskning. »Noget af det, der skal til for at holde hjernen frisk, er at være fysisk aktiv, og det er jo det, der spiller ind her i forhold til Alzheimers,« siger han. Men særligt ét af studiets resultater overrasker de erfarne forskere. Et iøjnefaldende fund Ifølge Troels W. Kjær er der flere forklaringer på, at let fysisk aktivitet har positiv indvirkning på demenssygdomme. En af dem handler om hjernens evne til at rense sig selv. »Alzheimers skyldes blandt andet, at der ophobes affaldsstoffer mellem nervecellerne. Når man er fysisk aktiv, frigives der stoffer fra musklerne, som kan hjælpe med at danne nye nerveceller og styrke forbindelserne i hjernen,« forklarer Troels W. Kjær. En anden vigtig forklaring er ifølge hjerneforskeren, at motion, som det også fremgår af studiet, kan dæmpe betændelse i kroppen, der også menes at spille en rolle i udviklingen af Alzheimers. Af studiet fremgår det desuden, at effekten af gang er mest tydelig hos deltagere med den genetiske risikofaktor ApoE4 – en variant, som øger sandsynligheden for at udvikle Alzheimers sygdom. Det overrasker både de amerikanske og de danske forskere. »Det er rigtig positivt. Folk har tidligere spurgt mig, om det nytter at dyrke motion, når de har genvarianten. Men det tyder nu på, at det får en endnu større effekt på dem end på dem, der ikke har arvet genet,« siger Bente Klarlund. Men hvor meget bør man gå? Og hvilke former for motion skal man dyrke? Den vigtigste pointe Det nye studie undersøgte ikke et ensartet og fast antal skridt, men de amerikanske forskere foreslår, at man går flere gange dagligt for at afbryde stillesiddende adfærd. Nogle motionsformer er dog bedre end andre til at forebygge kognitiv svækkelse. »Man skal lade være med at dyrke boksning, amerikansk fodbold og kampsporten MMA, hvor der er direkte slag mod hovedet,« siger Troels W. Kjær. Han tilføjer, at forskning tyder på, at konditionstræning giver lidt mere end styrketræning, når det kommer til at holde hjernen frisk, og at man helst skal have pulsen op i intervaller – både cykling, svømning og løb er gode bud. Det mest afgørende er dog ikke motionsformen, distancen og varigheden. »Forskellen på ingenting og lidt er meget vigtigere end forskellen på 3.000 og 5.000 skridt og den valgte motionsform. Det vigtigste er at gøre noget,« siger Troels W. Kjær, der også selv vægter fysisk aktivitet højt. »Jeg er ved at nærme mig aldersgruppen, der er inkluderet i studiet,« konstaterer den 59-årige hjerneforsker. For at holde hjernen skarp nyder Troels W. Kjær at gå og at cykle, og så er han begyndt at spille golf, der både indebærer lange gåture i naturskønne omgivelser, socialt samvær og ikke mindst pauser. »Det er en pause, hvis vi går en tur rundt om bygningen, sætter os og nyder solen eller har en social interaktion. Pauser er også en super vigtig del af at holde hjernen ved lige,« siger han. https://www.berlingske.dk/vores-liv/nyt-studie-kaster-lys-over-forebyggelse-af-demens-overlaege-kalder-det